MINE VIGTIGSTE MÆRKESAGER
Kaffe først – borgerinddragelse
55.000 borgere ved mere end 31 folkevalgte. Det skal vi udnytte! Vi vil ikke længere bede om holdninger, til mere eller mindre færdige idéer. Vi vil involvere borgerne fra start, så vi bringer deres viden i spil med det samme. “Kaffe først”, tror vi på giver flere meningsfulde og vellykkede projekter, og i øvrigt en hurtigere sagsbehandling (og nok også mindre bureaukratisk)
Mere synergi og mindre bureaukrati!
Samarbejde og ledelse
Vi skal væk fra silotænkning i den måde vi leder på. ALT for ofte efterlades borgere og virksomheder forundrede, hvor den ene afdeling ikke taler sammen med den anden. Det handler kort sagt om bedre ledelse. Frontpersonale knokler hver dag på, at levere optimal service i deres “silo” – uvidende om, hvad der sker i andre siloer, der servicerer samme “kunde”.
Vil vil måle ALLE ledere på deres evne til, at få afdelinger til at samarbejde.
Klima, miljø og bæredygtighed på dagsordenen
Altså sådan fysisk på dagsordenen. Vi vil indføre at der ikke kan fremstilles en sag i Haderslev Kommune, uden at bæredygtighed og miljøspørgsmål er afdækkede.
Forandringen starter med os, at vi får spørgsmålene belyst – hver gang. Det tvinger både politikere og medarbejdere til at reflektere over beslutningernes påvirkning – om der måske var en bedre vej.
Sund økonomi – Danmarks bedste servicekommune
HP Geil har gjort et fantastisk stykke arbejde med at skabe en sund økonomi i Haderslev Kommune. Fra at stå som dybt forgældet, er vi nu i en position til at udvikle, men vi må aldrig sætte den position over styr. Derfor vil du finde, at ovenstående 3 forslag er fuldstændig gratis at indføre, men effekten af dem enorm.
I Haderslev Kommune har vi en høj skatteprocent, også for høj. Men inden vi sænker den, så har borgerne i Haderslev Kommune krav på også at få mere for pengene. Vi vil derfor bruge det ekstra råderum til at iværksætte ovenstående initiativer. Vi tror på at kan vi skabe den rigtige ledelses- og samarbejds/synergikultur, så bliver vi mere effektive og kan frigøre ressourcer der enten kan gøre os til en endnu bedre servicekommune eller måske sænke skatten – eller begge dele.
Skal vi have en høj skat her i kommunen, skal borgerne også kunne forvente danmarks bedste service kommune. Der er vi ikke endnu – men der skal vi hen. Sammen.
HVAD SKAL VI BLIVE BEDRE TIL?
Byråd der samarbejder
Fremtiden for Haderslev Kommune er ikke kun blå. Den har mange farver. Jeg vil stå på mål for at vi får et byråd der samarbejder bredt, for ALLE vores borgere og virksomheder er repræsenteret i de 31 i salen, og vi skal have alle med.
Vi skal blive bedre til at bygge broer, hvor der er forskelle – vi skal lytte til hinanden, og samarbejde om væksten.
Det skylder vi dem der har stemt på os.
Have borgere og virksomheder i centrum
Glade borgere er billige borgere. Utilfredse borgere belaster systemet helt vildt. Der er så utroligt meget at vinde ved at skabe rum til dialog om forbedringer.
Vi skal starte dialogen, hvor vi som kommune opleves på egen krop, af dem der er i kontakt med os. Der skal være plads til at forundres, plads til at udfordre om noget kunne, skulle, burde gøres anderledes – og vi skal lytte med henblik på at lære, for det er der vi får indsigt til at blive bedre.
Bruge teknologi
Verden udvikler sig hver eneste dag, og nye muligheder opstår. Vi skal holde os på forkant med nye muligheder, for at gøre ting smartere.
Venstre vil fjerne forureningen i Haderslev Fjord, Dam og Inderdam. Det kommer til at tage tid. Det bliver dyrt. Men det bliver det hele værd. Teknologi er en del af denne løsning.
Vi skal gøre Haderslev til foregangskommune på inddragelse af teknologi og ny viden, til at bringes os med frem i klimakampen.
Valgprogram til Kommunalvalg 2021
FÆLLESSKAB I
UDVIKLING
Tirsdag d. 24 august offentliggjorde vi vores valgprogram til KV21.
Du kan læse valgprogrammet ved at trykke på knappen herunder eller gense livestreamen, hvor vi offentliggjorde valgprogrammet i smukke omgivelser ved Tørning Mølle.